Kommer du langvejsfra? Her kan du overnatte
Vi har lavet to fede hoteldeals med vores hotelpartnere, så du kan overnatte tæt på startområdet og få den bedst mulige oplevelse hele weekenden. Glæd dig til hyggelige omgivelser i hjertet af Hillerød – perfekt til både ryttere og ledsagere.
Best Western Hotel Hillerød
Best Western Hotel Hillerød byder velkommen til deltagere og ledsagere til årets MTB
Marathon og Gravel Challenge, Allerød OK og Best Western Hotel Hillerød arbejder sammen for at I får den bedste oplevelse i Kongernes Nordsjælland. Vores værelser rummer overnatningsmuligheder til dig, om du rejser alene eller tager hele familie med. Hotellet har stor privat parkering, som er gratis for vores gæster, og cyklen finder vi også plads til. Hotellet er bemandet 24 timer i døgnet 7 dage om ugen.
I Restaurant krydderiet præsenterer vi dig for sæsonens friske råvarer. Glæden for mad, og vores faglige engagement, er med til at gøre vores restaurant til en af byens bedste.
Prisen for dig der deltager i MTB Marathon og Gravel Challenge er:
- Enkeltværelse inkl. morgenmad kr. 890,– (normal pris kr. 1360,-)
- Dobbeltværelse inkl. morgenmad kr. 1185,- (normalpris kr. 1670,-)
I skal reservere værelser direkte pr. telefon 4824 0800 eller mail hotel@hotelhillerod.dk og oplyse koden ”MTB Marathon 2026” for at opnå rabat. Hvis I reserverer på online bookingportaler, kan vi ikke ændre prisen.

Four Points Flex by Sheraton
Four Points Flex byder velkommen til deltagere og ledsagere til årets MTB Marathon & Gravel Challenge.
Uanset om du ønsker at bo tæt på løbets startområde i Hillerød eller foretrækker overnatning i Lyngby eller Ballerup, kan du som deltager benytte en særlig rabataftale hos Four Points Flex-hotellerne.
De moderne værelser er indrettet i stilrent skandinavisk design med komfortable senge, regnbruser, skrivebord og Chromecast-TV, så du kan slappe af og lade op til og efter den store cykelfest. Hotellet tilbyder både hyggelige loungeområder og morgenmadsbuffet, så dagen kan starte på bedste vis.
Du kan ankomme, når det passer dig bedst, og få en fleksibel og problemfri start på opholdet – både før og efter løbet.
Som deltager i MTB Marathon & Gravel Challenge får du 10% rabat på alle værelsestyper hos:
• Four Points Flex Hillerød
• Four Points Flex Lyngby
• Four Points Flex Ballerup
Rabatten er allerede fratrukket prisen og gælder ved booking direkte via bookingknappen herunder.


